Hvad er Ressourcebanken

Vi er som sådan et fællesskab at frivillige, der stiller opgaver og ressourcer, til rådighed for borgere med tilhørsforhold til Den Psykosociale Indsats. I den forstand, at selve Ressourcebankens sekretariat formidler kontakten mellem den der har en opgave og den der tilbyder sin hjælp.

 

Hvem er de frivillige?

Alle i Ressourcebanken er frivillige, der stiller deres tid og opgaver til rådighed. I bund og grund handler det for os om, at der er nogen der vil deltage i at gøre en forskel for sig selv og andre. Derfor ser vi ikke på, hvor megen tid eller hvor mange ting vores frivillige vil byde ind med, men er i stedet glade ved at de vil byde ind enten med opgaver eller opgaveløsning.

Således har vi også frivillige, der står på ”pause”, hvilket betyder de ikke har tid, lyst eller overskud lige nu, men måske har det senere. Disse holder vi løbende kontakt med efter aftale med den enkelte. Generelt prøver vi at indrette os efter den enkeltes ønsker, da det at være med skal være en god oplevelse både for den der tilbyder sin hjælp, men også for den der vælger at modtage den.

 

Hvad kan jeg byde ind med?

Vi ville gerne sige alt, men da det er frivilligt arbejde er der enkelte begrænsninger, da vi ikke er fagfolk. Ellers kan man tilbyde og efterspørge det meste.

f.eks.

  • Have arbejde
  • Syning
  • Hylde opsætning
  • Studiehjælp
  • Besøgsvenner
  • Rengøring
  • Hjælp ved læge besøg
  • Internet og computere
  • Flytning
  • Tur/Bus venner
  • Fælles interesser
  • Foredrag og kurser
  • Og meget andet

Vi har alle ressourcer nogle forskellige fra andre, men alle kan vi gøre noget for andre ved at deltage.

 

Hvordan bruger jeg Ressourcebanken

Hvis du står med en opgave du tænker, du kunne bruge hjælp til kan du ringe eller sende os en mail.  Det vi skal vide er hvad opgaven er, hvor det er henne og hvornår, samt dine kontakt informationer. Så ser vi efterfølgende i vores database om der er nogen, der vil kunne hjælpe og kontakter dem om de kan. Efterfølgende kontakter vi dig med kontaktoplysninger på den frivillige, så I kan lave en aftale.

Det er vigtigt at huske, at vi ikke er forsikrede, så det er din egen forsikring, der skal dække, hvis noget går galt.

Hvis du vil være frivillig kontakter du os via telefon eller mail, vi aftaler derefter et møde, hvor vi afholder et lille interview om, hvad det er du gerne vil og i hvilket omfang, tid, område, osv. Derefter opretter vi dig i databasen, når der så kommer en opgave, der passer med det du har tilbudt kontakter vi dig og hører om vi må give den der beder om hjælp dine kontakt informationer. Herefter laver i aftalen om hvordan og hvorledes.