Så er det atter blevet tid til en lille opdatering på, hvordan vi har det i Ressourcebanken.

 

Orienteringsmøde den 25/4 2014.

Fredag eftermiddag havde vi endnu engang fået samlet en masse dejlige mennesker til et orienteringsmøde. Vi vil herfra gerne takke jer alle for jeres energi og villighed til, at deltage aktivt i mødet og Ressourcebankens fremtid.

På mødet orienterede vi om Ressourcebankens virke og fremtid, samt talte om, hvordan vi gør Ressourcebanken til et attraktivt tilbud for flere. Tilbagemeldingerne var mange og der var en masse gode ideer bl.a. lister med udbud og efterspørgsler på hjemmesiden, større synlighed i form af foldere o. lign.  Og en masse andre gode forslag.

Igen tak til alle der deltog, det var en fornøjelse at tilbringe eftermiddagen sammen med jer.

 

Jakob – projektkoordinator.

Slutningen af april betød også slutningen på Jakob’s ansættelse, som vores projektkoordinator. Det er jo altid trist at skulle sige farvel.

Vi har været utroligt glade for, at Jakob har været her og været med til at starte projektet op. Hans tilgang til projektet og os som er med har ramt plet på mange planer og vi har haft meget ud af at have Jakob tilknyttet, både i form af en masse gode grin og et godt samarbejde.

 

Frivilligbørs:

Den 29/04 var vi med til et orienteringsmøde omkring Rudersdal Frivilligebørs, hvor foreninger, institutioner og grupper kan bytte ydelser på kryds og tværs. Således at man kan tilbyde og efterspørge forskellige ting, ligesom i Ressourcebanken. På mødet den 29/04 havde vi fra Ressourcebanken, nogle gode snakke med, hvad der i fremtiden kunne blive partnere bl.a. Ældresagen, der var interesseret i vores (Jespers) ekspertise.

 

RAS – Sundheds og aktivvitetsdag.

Den 18/06 2014, afholdes der igen aktivitets og sundhedsdag. I år har Ressourcebanken fået lov, at give en hånd med. Så i den næste tid vil vi skulle pakke muleposer til alle deltagerne. Hvis du har lyst er du velkommen til at kigge forbi Elmehuset og give en hånd med. Det er altid sjovere, når vi er flere.

På selve dagen vil vi også være tilstede og rende rundt og varetage opgaver, men altid med tid til en snak og et lille grin.

 

Det var så enden på denne udgave af vores nyhedsbrev, vi håber at i nyder det gode vejr og på genlæs til næste gang.

 

MVH

Ressourcebanken